Sådan planter du hyacinter i haven

Hyacinter er nogle skønne og flotte blomster, der pynter i enhver have. Derfor er det også helt forståeligt, hvis du også gerne vil have denne skønne blomsterart i din have. Herhjemme er blomsten især kendt som en juleblomst. Hvis du derfor gerne vil have dine egne vidunderlige juleblomster, kan du også vælge at plante hyacinter i din vindueskarm, når det bliver vinter.

Hvis du derimod gerne vil hyacinterne til at være en farverig og dekorativ del af din have, kan du roligt læse videre. Her vil det nemlig blive gennemgået, hvordan du planter blomsten i din have. Du kan også gå ind på Blomsterverden. Her er der meget mere information om blomster og planter.

Start på det rigtige tidspunkt

Som med alle andre blomster og planter findes der også det helt rigtige tidspunkt at plante dine hyacinter på. Hvis du derfor gerne vil have den skønne blomst til at være en del af din have, skal du sætte blomsterløgene i haven mellem september til oktober. På den måde giver du blomsterløgene de bedste vækstbetingelser.

Denne jord skal du plante hyacinterne i

Når du gerne vil plante hyacinter, er det vigtigt, at jorden vel-drænet. Ligesådan skal jorden også meget gerne være let. Det giver nemlig dine blomsterløg gode forudsætninger for at gro og spire.

Du bør placere blomsterløgene i en ca. 20 centimeters dybde. Her trives de nemlig bedst.

Hvis du har drevne blomsterløg

Hvis du har nogle drevne blomsterløg indenfor, kan du også plante disse udenfor. Det kræver blot, at de er færdige med at blomstre. Når dine indendørs hyacinter er ved at visne ned, kan du altså med fordel plante dem udendørs.

Plant sideløgene

En hyacint formerer sig langsomt. Derudover producerer blomsten kun sideløg. Du kan dog pille disse sideløg af blomsten og plante dem i jorden. På den måde kan du udvide dit blomsterbed med hyacinter.

Hvis du gerne vil have hyacinter til jul

Som nævnt er hyacinten anset som en juleblomst herhjemme. Hvis du derfor gerne vil avle dine egne hyacinter, skal du gribe processen en smule anderledes an.

Her kan det nemlig være en god idé at drive løgene frem indendørs. Det betyder også, at det er bedst at anvende såkaldte præparerede løg.

Det er blomsterløg, der er blevet behandlet. Behandlingen gør dem i stand til at blomstre flere måneder tidligt, end de ellers ville have gjort.

Hvis du vælger at anvende blomsterløg, der ikke er præparerede, vil de ikke kunne nå at komme i blomst til, når juletiden melder sig. Derfor er det vigtigt, at du anvender præparerede løg, når du gerne vil fremavle dine egne skønne juleblomster.