Det skal du være opmærksom på inden du vælger at få monteret en varmepumpe i din bolig

Grunden til, at man får skiftet sin nuværende opvarmningsløsning i boligen ud med en varmepumpe er, at de er helt utroligt effektive til at opvarme din bolig, og så er de typisk en billigere løsning end den, du har i forvejen.

Inden du vælger at få monteret en varmepumpe i din bolig er der dog nogle ting, som er vigtige for dig at være opmærksom på. Dette gælder bl.a. prisen på varmepumpen, at du skal booke et årligt eftersyn, og at det altid er en god idé at hive fat i en energiekspert inden du vælger, hvilken varmepumpe du skal have.

Vi giver dig de bedste råd, inden du vælger at få monteret en varmepumpe i din bolig, herunder.

 

Montering af en varmepumpe kan være en dyr fornøjelse

Skiftet til en varmepumpe er ikke helt uden omkostninger. Luft til luft varmepumpen er forholdsvis nem og billig at installere, men den er heller ikke det oplagte valg til en helårsbolig. Denne type af varmepumpe bliver typisk kun installeret i sommerhuse.

Luft til vand varmepumpen og jordvarmepumpen passer bedre til en helårsbolig, men disse er også en forholdsvis dyr investering.

Den dyre investering er dog i mange tilfælde det hele værd. En varmepumpe kan faktisk give dig en besparelse på helt op mod 50 % af dit nuværende varmeforbrug. Dette uanset om du vælger at få monteret en luft til vand varmepumpe eller jordvarmepumpe i din bolig.

Den dyre investering du laver ved at få monteret en varmepumpe i din bolig vil derfor allerede være tilbagebetalt efter få år.

 

Husk at bestille et eftersyn af din varmepumpe

I Danmark er det lovpligtigt med et årligt eftersyn på din varmepumpe.

Til det årlige eftersyn får du besøg af en certificeret tekniker, der laver en funktionstest på din varmepumpe. Teknikeren vil afprøve og kontrollere om alt virker, som det skal og derudover vil han rense den, så der ikke ligger noget skidt i pumpen, som kan sætte pumpen ud.

Når du bestiller en varmepumpe, så er der altid 5 års garanti på den fra leverandørens side, når du i samme omgang sørger for at bestille service på varmepumpen af en professionel.

 

Køb en varmepumpe hos Mariendal

Hos Mariendal kan du søge om rådgivning til valg af en varmepumpeløsning, der passer til din bolig.

Det er en god ide at tale med en energiekspert inden du træffer en beslutning om, hvilken type af varmepumpe, du skal have i dit hjem. På den måde får du rådgivning om, hvilken varmepumpe, der passer bedst til dit hjem og dit forbrug. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken varmepumpe, du vælger.

Mariendal monterer og installerer varmepumper i hele Jylland.