Der er mange ting at være opmærksom på, når man skal vælge en blikkenslager til at lave blikarbejdet på ens hus. En ting er nemlig det konkrete håndværk, der skal til, men en anden er også vejledningen i forbindelse med, hvilket materiale, man skal vælge til ens hjem. Og her kan der altså godt nogle gange være langt imellem de servicemindede blikkenslagere, der går op i, at man får den bedste løsning til de behov, man nu engang har.
Vi har derfor sat os ned og forfattet denne artikel omkring overvejelser, man skal gøre sig, inden man vælger en blikkenslager til ens husprojekt.
1# Beliggenhed
Når du laver din research så sørg for at lede efter lokale blikkenslagere. Der er ikke noget værre end at finde den helt rigtige blikkenslager online, for at finde ud af, han holder til på sjælland, mens du måske ledte efter en blikkenslager i Haderslev.
Spar derfor dig selv tiden, bøvlet og eventuelle skuffelser ved at altid søg lokalt efter en blikkenslager i dit område. Ellers kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis din blikkenslager skal fragtes mange kilometer dagligt for at arbejde på dit husprojekt.
#2 Gå efter den gode service
Inden du låser dig fast på en bestemt blikkenslager, så giv den pågældende blikkenslager et kald og spørg ind til deres anbefalinger i forbindelse med det, du søger. Hvis blikkenslageren lytter til dine ønsker og behov og gør sig umage med at rådgive dig, så er det en meget god indikator på, at det kunne blive et godt samarbejde.
Det er nemlig vigtigt at blikkenslageren finder den løsning, der passer til det, du drømmer om. Hvis du er vild med det lækre patinerede look, så er det oplagt an anbefale en zink løsning, da du med tiden kan få den smukke patinerede farve, som mange husejere drømmer om. De færreste ved dog, at zink patinerer med tiden, derfor er det vigtigt at blikkenslageren bruger sin faglige viden til at finde frem til, hvad du kan lide, så du kan få lige præcis din løsning, der imødekommer dine ønsker.
#3 Spørg efter referencer og eksempler på tidligere arbejde
Kvaliteten af blikarbejde varierer altid fra firma til firma – ligesom det gør med alle andre. Den helt store forskel er, at blikarbejde tager lang tid og er dyrt. Derfor er det en god idé at sætte sig grundigt ind i virksomhedens niveau, inden du sætter de afgørende underskrifter. Bed evt. om referencer til tidligere kunder og se færdige husprojekter, så du kan se, om du der tilfreds med det udførte arbejde. Så kan du gå ind til samarbejdet med ro i maven – præcis som det skal være.