Tips til at indrette det perfekte badeværelse

Badeværelset er ikke der, hvor vi tilbringer det meste af vores tid, men det er alligevel et vigtigt rum i hjemmet. Badeværelset har mange vigtige og praktiske funktioner, og på trods af badeværelsets typiske mindre størrelse, har man normalt mange ting derinde. Men hvordan indretter man det praktisk?

Effektiv vasketøjssortering

Nogle mennesker har deres vaskekurve i deres soveværelser, men de fleste har dem alligevel på badeværelset, da det er praktisk at putte tøjet deri, når man er på vej i bad. Hvis du gerne vil have mere effektiv vasketøjssorterting, kan du eventuelt have flere vasketøjskurve, eller have opdelinger i den enkelte kurv, så tøjet nemt bliver sorteres. På den måde skal du ikke stå med hænderne i beskidt tøj senere, når det skal vaskes. Vasketøjssortering er også en god ting at få børnene lært, da de skal bruge den viden i fremtiden.

Hvor skal tandbørsterne stå?

Tandbørsten er nødvendig for hverdagens tandplejerutine, men det er ikke altid lige pænt at have dem stående fremme. Derudover kan der komme mange flere bakterier på tandbørsten, hvis den står på kanten af håndvasken, end hvis den står gemt væk i et skab. Det er nemt at have sit tandbørstekrus stående inde i et skab, og du kan eventuelt finde et krus til hver person i husholdningen, så tandbørsterne ikke skal stå op af hinanden, og så I kan kende forskel. Uanset hvad er det i hvert fald vigtigt, at tandbørsterne bliver brugt de anbefalede gange om dagen, så du kun behøver en tandrensning en gang imellem.

Det vigtige og praktiske

Der er mange andre praktiske ting, der skal passe ind i badeværelset. Affaldsspanden og toiletbørsten skal naturligvis stå ved siden af toilettet; der er ikke rigtig noget sted, som de kan gemmes henne, men det gør heller ikke noget; de er trods alt en naturlig del af badeværelset. Dog er der andre ting, der hører hjemme på badeværelset, som man godt kan gøre lidt pænere. Det er for eksempel, hvis du har ekstra toiletpapir stående nær toilettet. Hvis du gerne vil gøre det pænere, skal du tage toiletpapiret ud af deres indpakning, og stille rullerne i en kasse eller en kurv, så det er mere elegant at se på.

Et skønt badeværelse

Selvom hele vores hverdag ikke foregår inde på badeværelset, er det alligevel rart med et badeværelse, som ser pænt ud. Det gør det mere behageligt at være i, både for dig, som ejer hjemmet, og for dine gæster. Man kommer langt med smart indretning!