Når vægge skal males eller tapetseres, er forarbejdet afgørende for resultatet. Mange undervurderer, hvor stor forskel der er på en hurtig pletspartling og en grundig fuldspartling. Begge metoder har deres formål, men de giver vidt forskellige slutresultater. Hvis du drømmer om glatte og jævne vægge, gælder det om at vide, hvornår den ene løsning er bedre end den anden.

Hvornår giver pletspartling mening?

Pletspartling er den hurtige løsning, når væggen kun har små ujævnheder eller revner. Det bruges typisk i forbindelse med mindre reparationer, hvor der ikke er behov for at bearbejde hele overfladen. For eksempel hvis der blot skal dækkes huller efter skruer eller søm, eller hvor malingen er skallet lidt af et enkelt sted.

Det smarte ved pletspartling er, at det kan udføres hurtigt og uden den store forberedelse. Du skal blot:

1. Skrabe løse rester væk.
   
2. Fylde hullerne med spartelmasse.
   
3. Slibe efter, når massen er tør.
   

Resultatet bliver pænt, men kun hvis væggen i forvejen er jævn og ensartet. Er overfladen derimod præget af mange ujævnheder, gamle tapetrester eller strukturmaling, vil pletspartling sjældent være nok.

Hvorfor vælge fuldspartling?

Fuldspartling bruges, når væggen skal have et helt nyt udtryk. Her påføres spartelmassen på hele fladen i et jævnt lag, som derefter slibes ned, så overfladen bliver helt glat. Det er den metode, der sikrer det mest ensartede og professionelle resultat.

Det er især relevant i ældre boliger, hvor væggene kan have mange lag maling eller ujævne overflader efter tidligere renoveringer. Ved at spartle hele væggen opnår man en base, der både ser flot ud og er klar til maling eller tapet.

Arbejdet tager naturligvis længere tid end pletspartling, men det betaler sig i længden. En veludført fuldspartling af vægge gør, at farverne fremstår mere ens, og lyset reflekteres jævnt i rummet. Det giver et langt mere harmonisk udtryk og en fornemmelse af kvalitet.

Sådan vælger du den rigtige løsning

Om du skal vælge pletspartling eller fuldspartling afhænger af væggens tilstand og det ønskede resultat. Hvis du blot skal friske en væg op inden en hurtig maling, kan pletspartling være tilstrækkeligt. Skal du derimod skabe et helt nyt look, hvor hver detalje tæller, er fuldspartling det oplagte valg.

Her er et par spørgsmål, du kan stille dig selv, før du går i gang:

• Er væggen jævn, eller ses der mange små buler og skygger?
  
• Ønsker du en helt glat overflade, som ser ny ud?
  
• Skal væggen males i en farve med høj glans, der fremhæver ujævnheder?
  

Hvis du svarer ja til de to sidste, vil fuldspartling give det bedste resultat.

Det endelige resultat afhænger af forarbejdet

Uanset hvilken metode du vælger, er forarbejdet det vigtigste. En spartlet væg skal altid slibes og rengøres, inden du maler, så malingen hæfter ordentligt. Det kan virke som et ekstra skridt, men det er her, forskellen mellem et middelmådigt og et flot resultat ligger.

Ved at tage dig tid til at vurdere væggens behov, kan du spare både tid og frustration senere. En flot finish handler i bund og grund om grundighed – og det gælder uanset, om du spartler lidt eller hele væggen.