Charles Fourier (1772-1837)

Lystfællesskaber
Fourier bliver ofte betegnet som utopist, men hans ønske var at virkeliggøre sine ideer han anviste mulige steder de kunne realiseres og var i sit omfattende forfatterskab meget detaljeret om det nye samfunds indretning. Han forestillede sig at når først det første eksempel var opført og folk så hvor godt det var, så ville det sprede sig og blive til et globalt netværk af storkollektiver. Fourier forestillede sig en samfundsindretning baseret på lyst, et samfund der lader lidenskaberne udfolde sig og giver plads til alle mulige manier og lystformer. Hvor Newton havde påvist tyngdekraften var det Fouriers mål at afdække den gensidige tiltrækningskraft.

Phalansteren som han navngav organisationen bestod ideelt set af mellem 800 og 1800 medlemmer, baseret på at antallet af forskellige menneskelige lidenskaber manier og lyster skulle være rigest muligt repræsenteret. Fourier opregnede at der fandtes omkring 405 temperamenter og basale lidenskaber af henholdsvis han og hunkøn -i alt ca. 810 og uddrog deraf det mindste antal medlemmer i et kollektiv. Phalansteren var forbundet med et indvendigt gade galleri der bandt beboelse og de forskellige arbejdsfunktioner sammen så medlemmerne let kunne skifte mellem dagens forskellige aktiviteter.

Ved at så mange lidenskaber og manier var tilstede samtidigt opnås en ny socialdynamik, hvor sære og afvigende tilbøjeligheder bliver drivkraften bag et nyt fællesskab. De lyster der var sjældne og måske kun repræsenteret med et enkelt medlem eller to, gjorde det nødvendigt at indgå fællesskaber på tværs af den enkelte Phalanstere og åbnede dermed for dannelsen af globale netværk.

Af denne tiltrækningens tyngdelov udleder Fourier hvordan samfundet fungerer jeg vi bare beskrive nogle grundlæggende træk.

Arbejdet
Der er så mange forskellige beskæftigelser i phalansteren at alle kan finde nogle aktiviteter de brænder for. Afvekslingstrangen er en vigtig menneskelig egenskab den enkelte arbejdssammenhæng er derfor højest på 1-2 timer, en dag består derfor af 5-10 forskellige arbejds-sammenhænge. Fourier kalder andetsteds dette for sommefuglebehovet, en afvekslingstrang til social forandring så man kom til at arbejde med stort set alle i Phalansteren, og var sikret social variation i hverdagen.

Børsen
Her planlægger man sammenkomsterne for de følgende
dage, arbejde, fornøjelser og udvekslinger af grupper mel-
lem de forskellige kollektiver, som koordinerer deres indu-
stri og deres adspredelser.
I hvert stammefællesskab forhandler man sig hver dag
frem til mindst otte hundrede gruppesammenstillinger i
forbindelse med arbejde, måltider, kærlighedsaffærer, rej-
ser og andre anliggender. Hver af disse sammenkomster
forudsætter debatter mellem ti, tyve og undertiden hundre-
de personer; der er mindst tyve tusinde intriger at udrede
på Børsen i løbet af en time. Til at bilægge dem er der
embedsmænd af enhver slags og arrangementer ved hjælp
af hvilke hvert individ kan følge omkring tredive intriger
på én gang; sådan at Børsen i det mindste stammefælles-
skab er mere animeret end den i London eller Amsterdam.
Man forhandler for en stor del ved hjælp af tegn, hvilket
gør det muligt for en dirigent at debattere fra sit bord med
alle enkeltpersoner, og gennem medarbejdere holde sig
orienteret om diskussionerne mellem tyve grupper, tyve
,serier, ja tyve kollektiver på én gang, uden larm og forvir-
ring. Kvinderne og børnene forhandler ligesom mændene
for at bestemme sammenkomster af alle slags, og de stri-
digheder som opstår hver dag om dette emne mellem se-
rierne, grupperne og individerne, udgør den mest pirrende
leg, den mest komplicerede og livlige intrige, der kan tæn-
kes. Således er selv Børsen i det ny samfund en kilde til
glæde.
(Charles Fourier ca. 1800, Stammefællesskabet, Rhodos 1972)

Grupper vil uafbrudt dannes og opløses efter behov de er derfor ikke repressive. De åbner samtidigt for så mange skiftende grupperinger at man ikke kan tale om egentlige institutioner. På grund af de mange indbyrdes relationer vil der ikke opstå permanente stridigheder, da grupper altid vil have gensidige forbindelse ( to have foreninger konkurrer f. ex. på at lave den flotteste have, men fordi begge foreninger er åbne har de indbyrdes udveksling og undgår dermed fatale stridigheder)

Beplantningerne
Heller ikke på dette punkt vil man finde nogen overens-
stemmelse med de civiliserede skikke. De forskellige kul-
turer må i den ny verden flette sig ind i hinanden i alle ret
ninger. I dag anlægger man f. eks. blomsterhaven og køk-
kenhaven hver for sig, men denne skik vil ikke længere
være antagelig. Det er nødvendigt at de forgrener sig ind i
hinanden. Blomsteranlæggene -den kultur der ligger
nærmest hovedbygningen -må strække sig på langs og
skyde store stykker tværs igennem de områder, hvor der
dyrkes køkkenurter og frugttræer, ja helt inde i det store
agerbrugs område må der være isolerede felter med blom-
ster, f. eks. firkanter med rosenbuske, border med vilde
blomster, forhøjninger med tusindfryd, som tilsås hver
måned, sådan at der overalt i kantonen er masser af blom-
ster, der hele tiden udskiftes. På samme måde bør man
midt i de største blomsterbede anlægge nogle kontraste-
rende felter, og overalt sørge for at de forskellige kulturer
lapper ind over hinanden så meget som terrænet nu tilla-
der det. Teorien om gruppe-ægteskaber viser, at det er
nødvendigt at blande grupperne som arbejder i markerne, og
undlade at koncentrere alle blomster-dyrkerne på ét sted og
alle frugt-dyrkerne et andet, sådan som det ville være tilfældet
hvis det var et civiliseret landbrug der opdyrkede hele
kantonen.
(Charles Fourier 1808, Stammefællesskabet, Rhodos 1972)

Kærligheden
Fourier så som man nok kan regne ud ikke ægteskabet som den eneste mulighed. Et så stort antal forbindelser mellem medlemmerne af Phalansteren som muligt var en absolut fordel. Ifølge Fourier udgjorde lidenskaberne en sammenholdende social kraft. For at opnå dette skal man holde udkik også efter de mest ukendte og ringeagtede tilbøjeligheder, for hver eneste af dem kan udgøre et bånd som forener mennesker fra hele verden.
Fourier opfordrer til at gå på opdagelse i kroppens muligheder og bruge de skæve lyster og menneskers forskellighed og gør på den måde op med et blasert normalitetsbegreb.